Araber heste opdræt med smukke sorte føl til salg

Aaleyah Black Arabians

Black Arabians: På arabisk har “Aaleyah” mange betydninger: Den strålende. Den ophøjede. Den ædle. Den højsindede. Den fortryllede. Den største gave fra Gud. Vores heste bærer noget af denne ånd i sig. Hver hest er et unikt individ . Med en stor passion for den arabiske hest, bestræber vi os ikke blot på at fremme skønheden og kvaliteten hos den sorte araber, men også på at styrke hestenes rettigheder og frihed.

Det naturlige hesteliv

Sammen lever vi midt i den uberørte natur i et fredet naturområde ved Mariager Fjord i det nordlige Danmark. Hos os lever hestene så naturligt som muligt. De går ude året rundt i store folde med læskur, græs, hø og adgang til vand. De lever i flok, så de kan bevæge sig frit, danne relationer og bruge kroppen og hovedet som heste gør, når de får lov.


Mød vores Black Arabians

Her kan du se flere billeder af vores heste

Black Arabians i fokus.

Her præsenterer vi vores hestehold, deres baggrund, samt et overblik over hingste, hopper og føl.

Vores Hingst

Læse mere om vores stamhingst, Aj Rafiq som er far til vores bedste hopper

Vores Hopper

Få indsigt i vores sorte Araber hopper, lær om deres individuelle kvaliteter og deres betydning for vores avl.

Vores Føl

Mød de mange føl vi har haft igennem tiden og hør om hvad vi forventer af vores kommende føl.

Tillid og samarbejde

Vi bruger ikke faste bokse eller rutiner, der bryder hestenes rytme. I stedet tilpasser vi vores dag efter dem: vi observerer, fodrer, flytter hegn, træner, håndterer, og lader dem være heste imellem alt det. Vores arbejde handler om tillid og samarbejde – ikke om at få dem til at gøre noget, men om at lære dem at vælge det sammen med os.

Føllene vokser op i blandet flok

Føllene vokser op i flokken, sammen med deres mødre og de andre heste, så de lærer det sociale sprog, som kun en flok kan give. Når de bliver gamle nok, får de rolig, positiv introduktion til håndtering og senere ridning, alt sammen i et tempo, der passer den enkelte. Vi tror på, at gode heste kommer af et godt liv – ikke af genveje.

Mød vores Islandske heste

Foruden vores sorte Araberheste har vi også to Islandske hopper som er født her på gården. Mød sorte Gefjun Gudrund fra Lundshøjgaard og vores lille røde lyn, Holmfridur fra Lundshøjgaard